Sommerkoncerter i Klosterkirken! | Nykøbing Falster Sogn

Sommerkoncerter i Klosterkirken!

Sommerkoncerter i Klosterkirken!

Sommerkoncerterne i Klosterkirken byder på en vifte af forskellige eftermiddags- og aftenkoncerttilbud. Eftermiddagskoncerterne er en række på 5 orgelkoncerter i juli måned, der alle ligger torsdage kl. 14.30 i forbindelse med Kunsthåndværkerdagene i Nykøbing Falster. Der vil med andre ord være mulighed for at se på kunsthåndværk på Kirkepladsen og lytte til kunsthåndværk i kirkerummet. Orgelkoncerterne vil blive spillet af dygtige unge solister, samt Nykøbing F. Sogns egne organister.

Ved aftenkoncerterne, som ligger i august, skal vi møde violinisten Elisabeth Zeuthen Schneider, der er blevet kaldt dansk kammermusiks bedst bevarede hemmelighed, og vi skal fejre 250 års fødselsdag for Ludwig van Beethoven, verdens mest spillede komponist.

 

 

Torsdag den 23. og torsdag den 30. juli:
Jan Ole Vanggaard
er til daglig organist i Klosterkirken. Temaet for koncerterne er: Toccataer af franske mestre. Begge kirkens orgler vil desuden blive præsenteret med værker af Jesper Madsen og J. S. Bach.

 

 

AFTENKONCERTER:

Torsdag den 13. august kl. 19.30 – Fejring af Ludwig van Beethoven - 250 år          

Trompetist Dorthe Zielke og organist Søren Johannsen har spillet kirkekoncerter sammen i 20 år. Ved koncertfejringen af Beethoven præsenteres fødselaren med musik af Beethoven selv, dertil vil publikum blive oplyst og underholdt visuelt om den store komponist. Endelig suppleres der med historier om og musik af komponister fra samme periode.

 

 

 

Torsdag den 20. august kl. 19.30 - Violinist Elisabeth Zeuthen Schneider

Violinisten Elisabeth Zeuthen Schneider er ikke uden grund blevet kaldt dansk kammermusiks bedst bevarede hemmelighed. Internationale anmelderroser og et imponerende stort og varieret repertoire har for Elisabeth gået hånd i hånd med forskning i ukendt repertoire og uddannelsen af flere generationer af landets ypperste, yngre violinister. Elisabeth  Zeuthen Schneider vil ved en solo koncert tage os ved hånden gennem forskellige musikgenre og vise os dette instruments ufattelige skønhed.

 

Alle koncerter er gratis.